|
|
I mange ældre huse med pudsede lofter er der brugt rørvæv til at få
pudset til at hænge fast. Der var indtil gipsens indtog vævestuer over hele
landet og rørvæv blev brugt i store mængder.
Gipsen bliver tit påhæftet glasvæv, strukturmaling eller lignende for at kompensere for den "kedelige" glatte overflade. Mørtelpuds giver en naturlig rustik overflade. Rørvæv er tækkerør sorteret og afhugget i længder fra 125 cm. - 190 cm. og vævet på galvaniseret ståltråd med en meget tynd rustfri tråd. Lerpudsede vægge, Lamdrupvej 20, Gislev.
Rørvæv kan påhæftes såvel lodrette som vandrette og skrå flader beklædt med forskalningsbrædder. Der skal være lidt luft mellem forskalningsbrædderne og rørvævet skal hæftes "stramt" på således at de enkelte rør vender vinkelret på bræddernes længderetning. Mørtel påføres af to omgange
1. Udkast 2. Færdig overflade. Lermørtel har den fordel frem for kalkmørtel at der ikke er brugt anden energi til fremstilling end opgravning og findeling hvorimod kalkmørtel er fremstillet på basis af brændt kalk som kræver store mængder energi. Desuden har ubrændt ler en bedre evne til at regulere luftfugtighed og er dermed bedre for indeklimaet. Rørene høstes ved Grubbe Mølle ved Fåborg.
Vi sælger rørvæv i ruller á 15 m2. Vi kan i Øko-Byg tilbyde færdig eller del-entrepriser på ophæftning af rørvæv og efterfølgende pudsearbejde.
|